Oversigt over klimakatastrofer på planeten, 24. januar – 1. februar 2026

En national rekord for vindhastighed i Portugal.

Mennesker, der frøs ihjel i deres egne hjem i USA.

Lynnedslag i en menneskemængde i Brasilien.

Huse, der styrtede ned fra en klippe i Italien.

Og dette er ikke de største katastrofer på et helt år — det er blot nogle få dage på vores planet fra 24. januar til 1. februar 2026.

USA

I slutningen af januar fejede den kraftige vinterstorm “Fern” hen over USA. Ifølge NOAA-satellitter blev Fern dannet over Stillehavet den 21. januar og dækkede inden for en uge størstedelen af landet. Det enorme system, som strakte sig over mere end 3.200 km, påvirkede 34 delstater — fra New Mexico til Maine. Omkring 230 millioner mennesker blev berørt af det voldsomme vejr.

Vinterstormen “Fern” dækkede 34 amerikanske delstater — fra New Mexico til Maine

Kraftigt snefald dækkede dele af det nordøstlige USA og Ohio River-dalen. I mindst 17 delstater nåede snelaget 30 cm eller mere. Rekordværdier blev registreret i New Mexico, hvor der i området ved Bonito Lake faldt mere end 78 cm våd sne, samt i det vestlige Pennsylvania, hvor snelaget oversteg 50 cm.

Ekstremt farlige forhold opstod også i de sydlige delstater, hvor befolkningen er mere vant til orkaner end til vinterstorme. Disse regioner var fuldstændig uforberedte på et sådant naturfænomen: der mangler snerydningsudstyr, og mange mennesker har ikke tilstrækkeligt varmt tøj. Våd sne og isslag lagde et lag is på op til 2,5 cm på veje, træer og elledninger. Under vægten brød elledninger sammen. Grene og elmaster væltede direkte ned på vejene.

I Mississippi anvendte myndighederne for første gang en rekordmængde tømidler for at bekæmpe sort is. Denne isstorm blev den mest alvorlige for delstaten siden 1994.

Isstorm i byen Oxford, Mississippi, USA: isdannelse på træer, elledninger og sort is på vejene

I New Jersey blev der indført restriktioner for erhvervskøretøjer. Undtagelser gjaldt kun transport af fødevarer, brændstof og medicinske forsyninger samt redningstjenester og personale, der arbejder med kritisk infrastruktur.

Stormen ramte også luftfarten hårdt: mere end 11.600 flyvninger blev aflyst på landsplan, og over 16.000 blev forsinket. I Bangor International Airport i delstaten Maine styrtede et privatfly med otte passagerer om bord ned under start.

Mindst 21 delstater erklærede undtagelsestilstand.

Konsekvenserne af katastrofen viste sig at være katastrofale. På stormens højdepunkt oplevede mere end én million mennesker strømafbrydelser. Omfattende udfald blev rapporteret i Tennessee, Mississippi, Louisiana, Texas, Kentucky, Georgia, West Virginia og Alabama.

Undtagelsestilstand erklæret i 21 amerikanske delstater som følge af katastrofen: tab af elektricitet, varme og vand

I nogle byer mistede mennesker samtidig elektricitet, drikkevand og opvarmning.

Samtidig bredte ekstrem kulde sig over store dele af USA og nåede helt til Texas og den nedre Mississippi-dal. Vindafkølingen faldt til −34 °C, og de faktiske temperaturer i nogle områder lå 22 °C under den klimatiske norm.

Øjenvidner beskrev disse dage som en udholdenhedsprøve. Indbyggere i Memphis og Nashville fortalte, at de sov i ét rum iført huer og jakker, sparede på telefonernes batteri og kun startede deres biler i få minutter for at få varme. I Mississippi tilbragte hundreder af mennesker natten i fastkørte biler på en isglat motorvej, mens de ventede på, at vejene blev ryddet.

Isglat motorvej i Mississippi, USA: mennesker ventede i biler natten over på snerydning

Mere end 100 mennesker døde i landet som følge af stormen. Mange omkom af hypotermi — også inde i deres egne hjem, hvor temperaturen faldt næsten til samme niveau som udenfor. En af de mest tragiske hændelser fandt sted i Texas, hvor tre unge brødre gik gennem isen på en frossen dam.

Snesevis af børn og voksne blev indlagt med kulilteforgiftning — mennesker forsøgte at varme sig ved at bruge generatorer og varmeapparater uden at overholde sikkerhedsregler.

Stormen forårsagede kolossale økonomiske skader anslået til op mod 115 milliarder dollars, hvilket ifølge specialister fra AccuWeather gør den til den dyreste vejrhændelse siden skovbrandene i Los Angeles-området i januar 2025.

Canada

I Canada medførte denne vinterstorm anomale snefald og ekstremt lave temperaturer, hvilket udløste transportkaos, strømafbrydelser og tvang skoler og universiteter til at lukke.

Den 25. januar registrerede Toronto Pearson International Airport 46 cm sne, hvilket satte en ny døgnrekord. Som følge heraf blev mere end 600 fly aflyst eller forsinket.

I januar 2026 faldt der i alt 88,2 cm sne i byen Toronto, hvilket ifølge Environment and Climate Change Canada blev den højeste samlede mængde nogensinde registreret siden målingerne begyndte i 1937.

Anomalt snefald i Toronto, Canada — det kraftigste siden målingerne begyndte i 1937

Normalt følger en tøperiode efter kraftigt snefald, men denne gang forblev temperaturerne ekstremt lave, hvilket forværrede konsekvenserne.

Det Canadiske Røde Kors åbnede et midlertidigt herberg i forstaden Côte Saint-Luc i Montréal, efter at tusindvis af beboere stod uden strøm under den strenge kulde.

Og i provinsen Saskatchewan nåede den oplevede temperatur lokalt ned på −49 °C.

På øen Newfoundland blokerede isgrød — en blanding af iskrystaller og vand — vandindtaget ved regionens største vandkraftværk Bay d’Espoir, beliggende i provinserne Newfoundland og Labrador, hvilket førte til dets fuldstændige nedlukning for første gang siden 1967. Dykkere blev indsat til at rydde blokeringen, og trods det iskolde vand anvendte de luftkompressorer til at fjerne isen.

Tyrkiet

Den 30. januar ramte kraftige skybrud provinserne Mersin og Adana og udløste katastrofale oversvømmelser.

Efter katastrofale oversvømmelser i provinsen Mersin, Tyrkiet: frådende vandmasser fejer alt med sig

I Mersin gik floder og vandløb over deres bredder. Gader og boulevarder blev forvandlet til voldsomme strømme, som oversvømmede snesevis af køretøjer. En bro i Dağlı-distriktet kollapsede under vandets pres. Oversvømmelsesvand trængte ind i boliger og landbrugsområder, herunder bygningen tilhørende Alata Horticultural Research Institute.

I Adana førte de kraftige regnskyl til, at kanaler løb over. I Sarıçam-distriktet blev Buruk-kirkegården fuldstændig oversvømmet. Veje blev til ufremkommelige søer, hvor køretøjer gik i stå og sad fast. Regnskyllene udløste desuden to stenskred i provinsen — det ene blokerede motorvejen nær Obrukbeli-passet, og det andet spærrede vejen i Tapan-området.

I provinsen Adana, Tyrkiet, førte kraftige regnskyl til, at en kanal ved en kirkegård løb over og oversvømmede snesevis af grave

Det lykkedes at undgå menneskelige tab. De materielle skader er dog enorme: hundreder af oversvømmede boliger og virksomheder, udvaskede veje og ødelagt infrastruktur. 

Stormen “Christine”

Natten til den 28. januar ramte den kraftige atlantiske storm “Christine” Den Iberiske Halvø.

Efter hurtigt at være blevet forstærket over havet nåede stormsystemet Portugals kyst og blev et reelt klimachok for landet. I enkelte områder oversteg vindstødene 180 km/t. I kommunen Sori blev, der registreret en værdi på næsten 209 km/t, hvilket overgik rekorden fra 13. oktober 2018, hvor stormen “Leslie” bragte vindhastigheder op på 176,4 km/t.

De ødelæggende følger af orkanen “Cristin” i Portugal: seks omkomne, tage revet af bygninger, veje blokeret og elforsyningen afbrudt

Over hele landet blev træer væltet, og hustage blev revet af.

I byen Figueira da Foz væltede kraftig vind et pariserhjul. I Leiria blev et stadion alvorligt beskadiget. I Coimbra ramte ødelæggelserne flere fly og hangarer på den kommunale flyveplads. Og på luftbasen i Monte Real beskadigede vindstød F-16-kampfly.

Mere end 800.000 mennesker i det centrale og nordlige Portugal blev efterladt uden elektricitet. I en række kommuner blev også kommunikation, varmeforsyning og vandforsyning forstyrret, og den offentlige transport gik i stå.

Langs kysten skabte stormen bølger på op til 14 m, hvilket udgjorde en yderligere trussel mod kystområder og havne.

Ifølge data pr. 29. januar kostede naturkatastrofen 5 mennesker livet i Portugal. På sin vej mod øst ramte stormen derefter de sydlige og centrale regioner af Spanien. I Andalusien og omkring Málaga blev der registreret kraftig vind og skybrud, og transporten blev lammet. I byen Torremolinos faldt et træ ned over et hus og forårsagede en kvindes død.

Følgerne af stormen “Cristin” i Spanien

I området omkring Madrid medførte stormen en pludselig kuldeperiode og snefald, som er usædvanlige for regionen. Som følge heraf blev skoler lukket, og der opstod store trafikpropper på vejene. 

“Cristin” var ikke blot endnu en ekstratropisk storm. Den gennemgik en eksplosiv intensivering, hvor lufttrykket faldt markant på få timer, og vindhastighederne nåede niveauer sammenlignelige med en tropisk orkan i kategori 2–3.

Dette gjorde “Cristin” til en af de kraftigste og mest ødelæggende vinterstorme i de senere år på Den Iberiske Halvø.

Brasilien

Den 25. januar i landets hovedstad Brasília slog lyn ned direkte i en menneskemængde, der var samlet til et politisk møde under et uvejr.

I alt blev 89 personer ramt. 11 personer blev skadet ved direkte lynnedslag, yderligere 36 fik skader relateret til fald, forstuvninger og hypotermi — alle blev indlagt på hospitaler i regionen, mens de øvrige fik behandling på stedet.

Lynnedslag ramte en menneskemængde ved et politisk møde i byen Brasília, Brasilien

Øjenvidner fortæller, at flere personer mistede bevidstheden umiddelbart efter udladningen. Selv dem, der ikke fik fysiske skader, havde brug for lægehjælp på grund af kraftigt chok og nervøs belastning. 

Et så stort antal tilskadekomne efter et enkelt lynnedslag blev det højeste registreret i landets historie, på trods af at Brasilien ifølge Det Nationale Institut for Rumforskning (INPE) registrerer verdens største antal lyn — næsten 77,8 millioner nedslag i jorden om året. 

Endnu en tragisk hændelse fandt sted den 29. januar i kommunen Tramandaí på nordkysten af delstaten Rio Grande do Sul. Her blev en ung mand, der opholdt sig ved havet, ramt af lyn. Trods lægernes indsats kunne hans liv ikke reddes — han døde på hospitalet.

Algeriet

I slutningen af januar blev en stor del af Algeriet, herunder hovedstaden, ramt af en ødelæggende storm. I byen Maghnia i provinsen Tlemcen nåede vindhastigheden 120 km/t, hvilket svarer til orkanstyrke. 

Sådanne værdier anses for yderst sjældne for Algeriet, hvor vindhastigheden sjældent overstiger 90 km/t.

I de fleste provinser blev der erklæret rødt fareberedskab. Undervisningen i uddannelsesinstitutioner blev suspenderet, og offentlige parker blev lukket. Over hele landet væltede stormen mange træer og elmaster, forårsagede sammenstyrtning af mure, tage og altaner samt beskadigede vej-infrastrukturen.

Storm i Algeriet med vindhastigheder op til 120 km/t: mange træer og elmaster væltet, vægge, tage og altaner på bygninger styrtet sammen, og vejnettet blev beskadiget

På grund af kraftige regnskyl blev flere wadier — udtørrede flodlejer, som er karakteristiske for ørken- og halvørkenområder i Nordafrika og Mellemøsten — hurtigt fyldt med vand, hvilket førte til pludselige oversvømmelser.

I provinsen Relizane omkom husdyr, og i flere kommuner kom mennesker og køretøjer i vandfælder. Heldigvis blev der ikke rapporteret om menneskelige tab.

Marokko

Kraftige regnskyl udløste omfattende oversvømmelser i det nordvestlige Marokko. Byen El Ksar el-Kebir i regionen Tanger–Tétouan–Al Hoceïma blev hårdest ramt.

Omfattende oversvømmelser forårsaget af vedvarende regn oversvømmede boligområder i byen El Ksar el-Kebir, Larache-provinsen, regionen Tanger–Tétouan–Al Hoceïma, Marokko

Udledning af vand fra en overfyldt dæmning samt en pludselig stigning i flodniveauerne førte til, at kraftige vandmasser ramte byen og oversvømmede flere boligkvarterer.

For at hjælpe de berørte indsatte myndighederne militære hurtigreaktionsenheder. Over 50.000 indbyggere — næsten halvdelen af befolkningen i El Ksar el-Kebir — blev evakueret, og hovedindkørslen til byen blev midlertidigt lukket.

Italien

Den 25. januar indtraf et stort jordskred på Sicilien, udløst af de usædvanligt kraftige nedbørsmængder fra stormen “Harry”. Et enormt jordstykke løsrev sig fra byen Niscemi — et populært feriested med omkring 25.000 indbyggere.

Et omfattende jordskred på Sicilien, Italien: en enorm del af jorden løsrev sig fra byen Niscemi

Flere bygninger styrtede ned fra en højde på 20 m, og yderligere hundreder befandt sig på randen af sammenstyrtning. Beboere, der opdagede revner i væggene, forlod hastigt deres hjem uden at tage noget med sig.

Mere end 1.500 mennesker blev evakueret. Mange fandt midlertidigt ophold hos slægtninge, mens myndighederne for hundreder andre organiserede midlertidig indkvartering i en lokal sportshal. Det er fortsat uvist, hvor længe folk må blive der, og om de vil kunne vende tilbage til deres hjem.

Jordskreddet forstyrrede trafikken på en stor del af det lokale vejnet. Skoler blev lukket, og byen blev erklæret rød zone. Jordskreddet strækker sig nu 4 km langs bjergskråningen og forbliver aktivt: jorddeformationen fortsætter, og nye revner og sammenstyrtninger opstår.

Ifølge lederen af det nationale civilbeskyttelsesagentur vækker det yderligere bekymring, at vurderinger viser, at det ikke kun er den synlige del, der bevæger sig — hele bakken glider ned mod Gela-sletten.

Et omfattende jordskred i byen Niscemi på Sicilien, Italien, efterlod huse hængende ud over en skrænt og tvang beboere til evakuering

Mikro- og nanoplast spiller en central rolle i disse anomalier. Det handler ikke blot om miljøforurening, men om plastpartiklernes elektret-lignende egenskaber, som ikke alene forværrer klimakatastrofer, men også skader menneskekroppen.

Du kan læse mere om dette i tidligere udgaver samt i rapporten “Nanoplastics in the Biosphere. From Molecular Impact to Planetary Crisis.” Den grundlæggende løsning på problemet er at gøre mikro- og nanoplast sikkert — at omdanne det fra en aktiv og farlig faktor til inert støv, dvs. fratage plastpartikler evnen til at akkumulere og fastholde elektrostatisk ladning. Og denne proces bør begynde ikke om år, men straks.

I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at det videnskabelige fællesskab ALLATRA allerede har løst en af forskningens nøgleopgaver — årsagen er blevet identificeret. 

Den endelige løsning er endnu ikke fundet, men selve identifikationen af årsagen sparer det globale videnskabelige samfund årtiers arbejde og enorme ressourcer. 

Hvis mikro- og nanoplast kan fratages deres elektrostatiske ladning, vil naturlige selvgenoprettelsesmekanismer blive aktiveret. Vi vil ikke blot reducere deres destruktive indvirkning på menneskers sundhed, men også fjerne den overskydende energi, som i dag akkumuleres og forstærker den geodynamiske krise og naturkatastrofer. Varmeudvekslingen i havet og atmosfæren vil begynde at vende tilbage til balance, og overskydende varme fra Jordens indre vil igen kunne bortledes til rummet.

Opgavens omfang er enormt. Den kræver komplekse undersøgelser, dyrt udstyr og tusindvis af eksperimenter verden over. Men alt det nødvendige findes allerede — laboratorier, specialister og infrastruktur. Det, der mangler, er betingelserne for fælles, koordineret arbejde. Samtidig har menneskeheden allerede en positiv erfaring med internationalt videnskabeligt samarbejde om ét fælles mål, eksempelvis Human Genome Project.

Human Genome Project var et åbent offentligt initiativ, der samlede tusindvis af forskere verden over for at afkode menneskets DNA. Mere end 20 universiteter og forskningscentre fra seks lande deltog og dannede et internationalt konsortium til sekventering af det menneskelige genom.

Det betyder, at denne erfaring også kan anvendes på nanoplast-problemet. Den eneste drivkraft bag søgningen efter en løsning er mennesker selv. Tiden er inde til at holde op med at vente på, at nogen andre løser det hele.

Det kan sammenlignes med behandling af en patient: diagnosen er allerede stillet, og sygdommens årsag er kendt. Men behandlingen begynder først, når patienten erkender problemet og efterspørger hjælp. I dag er denne patient hele menneskeheden. Og så længe vi stadig er i stand til at tænke, forstå og handle, har vi stadig en chance for at ændre situationen og sikre en fremtid ikke kun for os selv, men også for kommende generationer.

Se videoversionen af denne artikel her: