Oversigt over klimakatastrofer på kloden, 8.–14. oktober 2025

Rekordstore oversvømmelser rammer igen Spanien.

Der er opstået en massiv termisk anomali i Stillehavet.

Der skete en hidtil uset forstyrrelse af opvældningen i Panamabugten.

Et ekstremt sjældent fænomen for disse breddegrader ramte Alaska.

Det, der ligger bag alle disse naturlige anomalier, findes i hver eneste person på Jorden.

Det er det, dagens ugentlige rapport, der dækker perioden 8. til 14. oktober 2025, handler om.

Spanien

Fra den 9. oktober blev den østlige kyst af Spanien ramt af den første kraftige Dana i efterårssæsonen, som fik det officielle navn Storm Alice.

Først ramte den regionen Murcia. Derefter bevægede den sig nordpå og ramte Valencia og Catalonien og nåede frem til Balearerne.

Nedbørsmængderne nåede historiske højder: De kraftigste regnskyl fandt sted den 11. oktober, hvor kommunen Carcaixent registrerede op til 111 mm regn på bare en time.

Den 13. oktober registrerede Columbretes-øerne en rekordnedbør på i alt 325 mm. 

Vand oversvømmede gader, kældre og stueetager i adskillige byer.

Voldsomme regnskyl forårsaget af stormen Alice oversvømmede gaderne i det østlige Spanien

Omkring 400 mennesker blev evakueret, og der blev gennemført hundredvis af redningsaktioner for at redde beboere fra oversvømmede huse og køretøjer.

Landbruget led alvorlige skader. I Valencia blev over 500 hektar rismarker oversvømmet. I Murcia og Catalonien blev frugtplantager og gårde beskadiget, og en del af høsten gik helt tabt.

Transportinfrastrukturen blev ramt af massive forstyrrelser: store motorveje, herunder Middelhavsmotorvejen (AP-7), blev lukket, og togdriften mellem Barcelona og Valencia blev indstillet.

Den 11. oktober lukkede Ibiza Lufthavn midlertidigt, efter at landingsbanen og terminalen var blevet oversvømmet. Samme dag blev 19 flyvninger aflyst i Palma de Mallorca Lufthavn.

Pr. 14. oktober var 18 personer kommet til skade, heraf én alvorligt. Heldigvis var der ingen dødsfald denne gang. 

Filippinerne

Den 10. oktober ramte to kraftige jordskælv det sydlige Filippinerne – endnu en prøvelse for landet, der for nylig havde været ramt af et ødelæggende jordskælv med en styrke på 6,9 og flere tyfoner. 

Det første jordskælv, med en styrke på 7,4, fandt sted kl. 9:43 lokal tid i Stillehavet, ca. 48 km fra byen Manay i provinsen Davao Oriental, i en dybde på 23 km.

Myndighederne udsendte en tsunamivarsel for kystområder inden for en radius af 300 km fra epicentret. I kystområderne – byen Mati og kommunerne Manay og Baganga – blev tusindvis af beboere evakueret til højere beliggende områder.

Rystelser kunne mærkes i snesevis af bosættelser på øen Mindanao. Biler svajede på gaderne, og folk løb i panik ud af deres hjem.

Folk løber i panik ud på gaderne under et kraftigt jordskælv på Filippinerne

Der opstod revner i væggene på flere bygninger, herunder Davao International Airport. Der blev rapporteret om strømafbrydelser i flere områder, mens veje, broer og el-ledninger blev beskadiget. 

Skolerne gennemførte hastige evakueringer, og 50 børn fra en uddannelsesinstitution blev kørt på hospitalet med blå mærker, besvimelse og svimmelhed.

Et andet jordskælv med en styrke på 6,8 fulgte cirka 10 timer senere, kl. 19:12 lokal tid, cirka 43 km fra Manay, i en dybde på 37 km. 

Dette efterfølgende jordskælv forværrede eftervirkningerne og forårsagede nye ødelæggelser i de allerede ramte områder.

Ifølge det filippinske institut for vulkanologi og seismologi var der den 12. oktober registreret i alt 1.111 efterskælv på mindre end to dage med styrker fra 1,2 til 5,8.

Katastrofen kostede 8 mennesker livet, og hundredvis blev såret.

Mexico

Den usædvanligt intense regntid sluttede med to tropiske storme, der passerede langs Mexicos vestkyst — hvilket udløste rekordstore regnskyl, der begyndte den 6. oktober.

Katastrofale oversvømmelser i delstaten Veracruz, Mexico

Floder gik over deres bredder og sendte vandmasser ind i byer og landsbyer. Jordskred og oversvømmelser afskar mere end 300 bosættelser i det centrale og østlige Mexico fra omverdenen. De hårdest ramte stater var Veracruz, Hidalgo, Puebla, Querétaro og San Luis Potosí.

Katastrofen ødelagde hjem, beskadigede omkring 1.000 km veje og efterlod over 380.000 mennesker uden strøm og kommunikation.

I Veracruz nåede nedbøren op på 540 mm i nogle områder, hvilket førte til en rekordhøj stigning i Cazones-floden. Ved daggry den 10. oktober strømmede vandet ind i byen Poza Rica og oversvømmede gaderne.

Der var ikke udsendt nogen oversvømmelsesadvarsler. Beboere i lavtliggende områder — hvor vandstanden steg med mere end 4 m — sagde, at de hørte brølet fra den nærliggende oversvømmelse kun få minutter før den ramte deres hjem.

Biler blev skyllet væk af kraftige strømme, og folk flygtede op på hustagene. Desværre overlevede mange ikke.

Voldsomme oversvømmelser fejer biler væk i delstaten Veracruz, Mexico

Over hele staten blev snesevis af medicinske faciliteter beskadiget, oversvømmelserne ødelagde alt udstyr, hvilket tvang personalet til at behandle ofrene udendørs.

I Puebla blev omkring 80.000 mennesker ramt. Voldsomme regnskyl beskadigede 16.000 bygninger og ødelagde syv broer.

De hidtil usete regnskyl udløste mindst 340 jordskred og mudderskred i fire delstater. I Querétaro omkom en 6-årig dreng, da jorden gav efter.

I Hidalgo blev mere end 300 skoler og omkring 60 medicinske institutioner ødelagt eller oversvømmet.

Pr. 13. oktober var 64 mennesker bekræftet døde i hele landet, snesevis var stadig savnede, og myndighederne advarede om, at det reelle omfang af ødelæggelserne og tabene, især i små fjerntliggende byer, stadig var ukendt.

Aserbajdsjan

Den 11. oktober brød en af verdens mest berømte muddervulkaner, Otman Bozdag, ud nær hovedstaden Baku i Aserbajdsjan.

Udbruddet varede i cirka 40 minutter og blev ledsaget af en kraftig udledning af gas og mudder. Udbruddets dybde var cirka 4 km.

Øjenvidner rapporterede, at der først sprang en flamme ud af krateret, efterfulgt af en tyk røgsøjle. Eksperter anslog, at op til 60.000 m³ mudderbreccia blev slynget ud i atmosfæren. Der blev efterladt friske overfladesprækker og små strømme af størknet ler på skråningerne.

Udbrud af muddervulkanen Otman Bozdag i Aserbajdsjan

Breccia er en cementeret blanding af kantede stenfragmenter, der er større end 1 cm.

Det er værd at bemærke, at udbrud fra Otman Bozdag tidligere forekom meget sjældnere – en gang hvert par årtier. I løbet af de seneste ni år har der imidlertid allerede været tre udbrud, hvoraf de to foregående fandt sted i 2017 og 2018. 

Japan

Den 9. oktober ramte den kraftige tyfon Halong Japans Izu-øer med voldsomme vinde, rekordstore regnmængder og farlige bølger.

Øen Hachijō-jima blev hårdest ramt, hvor vindhastighederne nåede op på næsten 54,7 m/s (196,9 km/t) med vindstød på op til 70 m/s (252 km/t) — svarende til en tropisk orkan i kategori 3. Det var første gang i 20 år, at der blev registreret vindstød på over 50 m/s (180 km/t) i regionen.

På bare 12 timer fik øen 349 mm regn, og på 24 timer — i alt 356,5 mm, hvilket er en absolut rekord for området.

Hundredvis af beboere blev tvunget til at søge tilflugt i evakueringscentre.

Stormen beskadigede bygninger, rev tagene af og væltede træer over hele øen, hvilket blokerede vejene.

Et stort antal husstande var uden rindende vand i flere dage på grund af strømafbrydelser og jordskred, der beskadigede vigtige vandkilder.

Eftervirkningerne af den kraftige tyfon Halong i Japan

Halong forårsagede store forstyrrelser i søtransporten i hele landet.

Efter at havnen i Tokyo blev lukket, blev det gigantiske krydstogtskib Ovation of the Seas – et af verdens største og mest moderne skibe, der drives af Royal Caribbean International – tvunget til at forblive på havet med tusindvis af passagerer om bord, hvilket forsinkede dets ankomst med to dage.

I den stillehavskystby Oiso i Kanagawa-præfekturet på Honshu-øen blev tre mænd skyllet væk af bølgerne, mens de fiskede – en af dem mistede livet.

USA

I løbet af natten til den 12. oktober ramte resterne af tyfonen Halong den vestlige kyst af Alaska med orkanvinde på op til 170 km/t. En rekordstor stormflod, der steg op til 2 m over det normale, oversvømmede Kuskokwim-flodens delta og flere landsbyer syd for Beringstrædet. Hårdest ramt blev de kystnære oprindelige samfund Kwigillingok og Kipnuk.

Stormflod oversvømmer kystbyer i Alaska

Om natten befandt mange beboere sig i iskoldt oversvømmelsesvand og klamrede sig til alt, hvad de kunne, for at holde sig oven vande.

Mindst otte huse blev revet op med rode og skyllet væk af de voldsomme strømme. Mennesker, der var fanget inde i disse drivende hjem, sagde, at de ikke vidste, hvor deres hus var endt, og forsøgte desperat at tilkalde hjælp.

Eftersøgnings- og redningsaktionerne begyndte ved solopgang, da stormen havde lagt sig. Mennesker blev fløjet væk fra hustagene med helikoptere.

Katastrofen beskadigede elnettet og kloaksystemerne i et stort område, mens vigtige veje og regionale lufthavne også blev ødelagt.

Adgangen til kystnære bosættelser i hele regionen var kun mulig med små fly eller både.

Under den voldsomme storm i Alaska blev huse ved kysten revet løs og fejet ud i havet

Ifølge Alaska State Troopers var der pr. 14. oktober bekræftet ét dødsfald i Kwigillingok, og to personer var stadig savnede.

Denne sjældne meteorologiske begivenhed viser, hvordan arktiske storme er under forandring: Rester af tropiske cykloner når i stigende grad regionen, drevet af energien fra unormalt varmt havvand. 

En omfattende og intens havvarmebølge havde udviklet sig i Stillehavet og strakte sig over ca. 8.000 km fra Japan til den amerikanske vestkyst. I oktober lå dette bælte af opvarmet vand direkte i vejen for den svækkede tyfon Halong. Som følge heraf blev stormen igen intensiveret og forvandlede sig til en kraftig ekstratropisk cyklon, der nåede fjerntliggende områder i Alaska, hvor den forårsagede alvorlige ødelæggelser og bragte menneskeliv i fare.

Unormal havvarmebølge ud for den vestlige kyst af USA

Det er værd at bemærke, at ifølge den amerikanske nationale oceanografiske og atmosfæriske administration (NOAA) har det nordlige Stillehav i løbet af det sidste årti oplevet den hurtigste opvarmning af alle verdens havbassiner.

Oceaniske Anomalier

En anden havvarmebølge i det nordlige Stillehav dannedes i kystfarvandet ved Kina og Sydkorea. I første halvdel af oktober oversteg havoverfladetemperaturen normen med 4–5 °C. Ifølge NOAA's klassificering svarer dette til kategori 4, hvilket betyder en ekstrem varmebølge.

Ekstrem havvarmebølge i det nordlige Stillehav

Sådanne unormale opvarmningszoner på havoverfladen er blevet observeret over hele verden i løbet af de sidste to årtier.

Undersøgelser viser, at marine hedebølger bliver hyppigere og mere intense — deres globale årlige hyppighed og varighed er stigende. Ifølge undersøgelsen “Longer and More Frequent Marine Heatwaves over the Past Century” (Længere og hyppigere marine hedebølger i det forrige århundrede), der er offentliggjort i Nature Communications, steg den globale gennemsnitlige hyppighed af marine hedebølger med 34 % mellem 1925 og 2016, mens deres gennemsnitlige varighed steg med 17 %.

Selv koldtvandsregioner oplever nu marine hedebølger. I Arktis blev der for eksempel registreret 11 hedebølger mellem 2007 og 2021 – en af dem, med en afvigelse på +4 °C, varede i 103 dage.

Disse farlige fænomener er næsten umulige at forudsige og har en ødelæggende indvirkning på økosystemerne – de forårsager koralblegning, massedød af marine organismer og ændringer i sammensætningen af lokale arter.

Unormale marine hedebølger forårsager massedød af havdyr og koralblegning

En anden forstyrrelse i havets stabile årlige cyklusser fandt sted i Panamabugten.

I mindst 40 år havde det sæsonbestemte opstrømningssystem i denne region konsekvent bragt koldt, næringsrigt vand op til overfladen, drevet af de nordlige passatvinde.

Denne proces var bemærkelsesværdigt forudsigelig – den begyndte typisk den 20. januar, varede 66 dage og nåede en minimumstemperatur på ca. 19 °C.

Men i 2025 opstod der en unormal sammenbrud af denne sæsonbestemte opvældning. Kystfarvandet i Panamabugten begyndte at køle af 42 dage senere end normalt, og den laveste temperatur faldt kun til 23,3 °C. Antallet af kolde dage i løbet af sæsonen var 82 % lavere end det historiske gennemsnit.

Forstyrrelse af den sæsonbestemte opvældning i Panamabugten fører til ubalance i økosystemet

Den hidtil usete undertrykkelse af opvældningen forstyrrede regionens naturlige økologiske cyklus alvorligt.

Eksperter antyder, at fejlen kan være relateret til ændringer i vindmønstre, men de nøjagtige årsager er stadig uklare. Et særligt bekymrende spørgsmål opstår: Var episoden i 2025 en isoleret anomali eller begyndelsen på et nyt mønster af forstyrrelser i opvældningen?

Havets økosystemer fungerer som et følsomt urværk, der opretholder den skrøbelige balance, der er afgørende for livet på Jorden. Men i dag står verdenshavene på randen af sammenbrud, fordi deres vand er mættet med et materiale, som vi alle kender – plast – eller mere præcist mikro- og nanopartikler, der dannes, når plast nedbrydes under sollys og saltvand.

Akkumuleringen af disse syntetiske partikler i vandsøjlen ændrer dens varmeledningsevne og fanger bogstaveligt talt overskydende varme i havet. Som følge heraf forstyrres den naturlige varmeudveksling, overophedningen intensiveres, og der opstår en farlig feedback-loop: geodynamisk aktivitet opvarmer havet, opvarmningen fremskynder nedbrydningen af plast, og de resulterende mikropartikler blokerer yderligere for varmeafgivelsen, hvilket forstærker den globale opvarmning endnu mere.

Således bliver overophedning af havene ikke kun årsagen til forskellige termiske anomalier i verdenshavene, men også den vigtigste udløser af de klimatiske og geodynamiske katastrofer, som vi nu er vidne til over hele kloden.

Når man ser den hurtige eskalering af klimakatastrofer, er det klart, at tiden til at undersøge denne nøglefaktor er ved at løbe ud, mens forholdene for forskning kun vil blive værre – da klimaet selv vil ødelægge laboratorier, videnskabelige institutioner, udstyr og endda de forskere, der er i stand til at gøre opdagelser, der er afgørende for menneskeheden.

Derfor må samfundet nu skabe betingelser, der gør det muligt for forskere fra hele verden at samarbejde åbent, dele viden frit og arbejde sammen for menneskehedens overlevelse. For at opnå dette har verden brug for en stærk og varig global fred mellem alle nationer. Kun under sådanne betingelser kan vi virkelig konfrontere klimakrisen – og overvinde den. 

Du kan se videoversionen af denne artikel her: