Oversigt over klimakatastrofer på kloden, 3.–9. september 2025

Vores planets atmosfære er ikke bare luft — den er et gigantisk energireservoir.

I de seneste årtier er antallet af ekstreme vejrbegivenheder steget, hvilket peger på dybe ændringer i atmosfærens energibalance: Den er næsten holdt op med at frigive energi og akkumulerer nu for det meste energi.

Hvorfor er Jorden ved at blive til et overopladet batteri?

I denne oversigt over klimabegivenheder fra 3. til 9. september 2025 finder du svaret, der kan ændre din forståelse af katastrofer fundamentalt.

Frankrig

Den 6. september skete der et kraftigt jordskred i et naturreservat i det franske departement Haute-Savoie. Et massivt stenskred brød løs fra skråningerne af Sixt-Fer-à-Cheval-bjergkæden og styrtede ned i Giffre-dalen, hvorved der steg en kæmpe plume op i luften, som kunne ses langt væk.

Et stenskred fra skråningerne af Sixt-Fer-à-Cheval-bjergkæden rejste en støvsky over Giffre-dalen i departementet Haute-Savoie i Frankrig

Ifølge geomorfolog og forsker Ludovic Ravanel nåede omfanget af sammenbruddet op på 30.000-40.000 m³ — et rekordtal for denne region.

Sixt-Fer-à-Cheval — et naturligt amfiteater (“Cirque du Fer-à-Cheval”) i form af en hestesko — er opført som fransk kulturarv og tiltrækker årligt omkring 500.000 besøgende.

Selvom der ofte forekommer stenskred på de stejle skråninger af Sixt-Fer-à-Cheval, er et så massivt sammenbrud i en højde af 1.300 m en sand sjældenhed.

I Jordens atmosfære øges både kinetisk og potentiel energi. Kinetisk energi er direkte forbundet med luftmassernes bevægelse. Det er energien fra vind, cykloner, orkaner, tornadoer og andre dynamiske processer. Jo højere vindhastigheden er, jo større er energien. Derfor bemærker øjenvidner i stigende grad, at ingen nogensinde før har set naturens raseri i et sådant omfang.

Japan

Den 5. september ramte tyfonen Peipah Japan. Den blev hurtigt kraftigere efter at have slået sig sammen med kraftige regnskyer, hvilket udløste ekstreme vejrforhold – orkanvind og rekordstore regnskyl.

I Shizuoka-præfekturet nåede nedbøren usædvanligt høje niveauer: i Kakegawa — 120 mm/t og i Yoshida — op til 110 mm/t.

I Makinohara nåede vandstanden på lufthavnens parkeringsplads op på en meter, hvilket oversvømmede omkring 300 biler. Byen blev også ramt af en kraftig tornado, der efterlod et 7 km langt og 500 m bredt spor af ødelæggelse.

I Yoshida, som også blev ramt, væltede hvirvelvinden en bil på en parkeringsplads. Føreren blev hastet til hospitalet, men døde senere af sine skader.

Tornadoen var så kraftig, at den deformerede bygningernes stålkonstruktioner. Eksperter vurderede den til kategori 3 på den japanske modificerede Fujita-skala.

Som følge af tyfonen Peipah blev mere end 1.300 bygninger beskadiget. Omfattende strømafbrydelser ramte over 10.000 husstande. Situationen blev forværret af den trykkende hede, der ramte regionen.

En tornado udløst af tyfonen Peipah forårsagede alvorlige ødelæggelser i Yoshida, Shizuoka-præfekturet, Japan 

I Shizuoka-præfekturet blev 89 mennesker såret, heraf 8 alvorligt.

Atmosfærens potentielle energi lagres i luftmassernes vertikale placering og i den latente varme, der er forbundet med vandets faseovergange. 

Forstyrrelser i denne energibalance fører til hidtil usete vejranomalier over hele verden. Det er præcis det, vi er vidne til nu. Nedbøren bliver ekstrem – et helt års nedbør falder på få timer, og hagl bliver gigantisk stort.

Indien

Det nordlige Indien har været ramt af ødelæggende monsunregn i mere end en måned. De hårdest ramte delstater er Punjab, Uttarakhand, Himachal Pradesh, Jammu og Kashmir. Katastrofen har haft katastrofale følger: Huse er blevet oversvømmet, flere nationale motorveje er afskåret, mere end 1.200 veje er lukket, og togtrafikken er lammet.

I Indien oversvømmede den oversvømmede Chambal-flod næsten fuldstændigt et tempel nær byen Nagda i Madhya Pradesh

I Punjab, med en befolkning på mere end 30 millioner mennesker, opstod den værste oversvømmelse siden 1988: alle 23 distrikter i delstaten blev erklæret katastrofeområder.

I Pong-dæmningens afvandingsområde blev der registreret den højeste nedbørsmængde nogensinde. Den tidligere rekord blev sat i 1988, da 7,9 milliarder kubikmeter vand strømmede ind i dæmningen; i 2025 steg dette tal til 11,7 milliarder.

Omkring 2.000 landsbyer blev oversvømmet. Befolkningen blev tvunget til at søge tilflugt på tagene af deres huse.

Hundredtusinder af indbyggere stod uden elektricitet og rent vand. Landbruget led enorme skader — mere end 170.000 hektar afgrøder blev ødelagt, og et stort antal husdyr omkom.

Punjab er en af landets største producenter af ris og hvede. Men de marker, hvor disse afgrøder normalt dyrkes, er blevet til vandmasser, og luften var fyldt med stanken af rådnende dyrekroppe.

Den 5. september skyllede Ravi-floden omkring hundrede grænsepæle væk og ødelagde 30 km hegn langs grænsen til Pakistan.

Samme dag i Himachal Pradesh, i området Inner Akhara Bazar i Kullu, ødelagde et pludseligt jordskred tre huse. En person omkom og tre blev såret.

I Indiens hovedstad, Delhi, steg Yamuna-floden over det kritiske niveau – omkring 18.000 beboere blev evakueret fra lavtliggende områder.

Indiske gader blev oversvømmet, hvilket tvang beboerne til at bevæge sig rundt med båd

Siden monsunens begyndelse i det nordlige Indien den 7. september har oversvømmelser og jordskred allerede kostet mere end 500 mennesker livet.

Hagl

I sidste uge blev der registreret tordenvejr med store hagl rundt om i verden.

I Kansas, USA, den 3. september delte øjenvidner fotos af haglsten på 7-8 cm, som beskadigede tage, køretøjer og landbrugsjord.

Og den 8. september faldt der haglsten med en diameter på over 10 cm i Clark County.

Samme dag i det sydlige Polen, i byen Żywiec i det silesiske voivodskab, rev hagl på op til 4 cm blade af træerne og knækkede grene.

Den 5. september faldt der issten på størrelse med et kyllingæg fra himlen i bosættelsen Khurba i Khabarovsk Krai, Rusland.

Usædvanligt store hagl faldt i bosættelsen Khurba, Khabarovsk Krai, Rusland

Og i byen Komsomolsk-on-Amur haglede det i en time, hvilket skabte et solidt lag på jorden og farlige forhold for bilister.

Det er vigtigt at bemærke, at det ikke kun er kinetisk og potentiel energi, der øges i atmosfæren, men også mængden af elektrisk energi, hvilket har en betydelig indvirkning på planetsystemet.

Lyn

Den 2.-3. september ramte tørre tordenvejr det centrale Californien i USA. Tusindvis af lynnedslag antændte adskillige skovbrande.

TCU September Lightning Complex-branden brød ud den 2. september og brændte mere end 5.665 ha i Tuolumne, Calaveras og Stanislaus amter. Branden ødelagde 95 bygninger, herunder et historisk vartegn fra guldgravertiden – posthuset i byen Chinese Camp.

Mere end tusind hjem var truet af ødelæggelse, og hundredvis af beboere måtte evakueres.

På trods af massive brandbekæmpelsesressourcer tog det fire dage at opnå 50 % inddæmning af brandfronten.

Eftervirkningerne af ødelæggende skovbrande forårsaget af lynnedslag i Californien, USA

I begyndelsen af september blev Canada også ramt af lynnedslag. Efter at varmt og tørt vejr havde skabt ideelle betingelser for brandspredning, udløste storme i British Columbia flere store skovbrande.

Den 4. september blev der registreret omkring 15.000 lynnedslag i Schweiz. I Lucerne ramte et lynnedslag et hus og antændte taget. Heldigvis blev branden hurtigt slukket.

Den 7. september ramte lynet i Visakhapatnam, en stor havneby i Indien, et tankskib lastet med meget brandfarlig methanol, hvilket udløste en voldsom brand.

Det tog en hel dag at slukke branden: Snesevis af brandmænd, militæret og en helikopter var involveret. Kraftige regnskyl spillede en afgørende rolle – de forhindrede flammerne i at sprede sig til fire nærliggende dieseltanke og bidrog dermed til at undgå en langt større katastrofe.

Indien er et af de lande, hvor lynfrekvensen stiger hurtigst. I løbet af de sidste 5 år er antallet af lynnedslag næsten firedoblet: i regnskabsåret 2020 var der 5,17 millioner, mens der i 2025 indtil videre har været mere end 20 millioner.

Dødeligheden som følge af lynnedslag, der længe har været et alvorligt problem i landet, har nu nået katastrofale niveauer: Alene mellem april og juli 2025 omkom 1.621 mennesker.

Den 8.-9. september blev Australien ramt af unormale tordenvejr. I ørkenregionerne Birdsville og Cameron Corner blev der registreret rekordhøje 466.000 lynnedslag inden for 36 timer.

Vindhastighederne nåede op på 117 km/t, og nedbøren oversteg den månedlige norm. En sådan kombination af vejrforhold er meget usædvanlig for september: denne måned er traditionelt tør, og store tordenvejr er yderst sjældne i denne region.

Et utroligt kraftigt tordenvejr ramte Sydney, Australien

Birdsville (Queensland) og Cameron Corner (ved grænsen mellem Queensland, South Australia og New South Wales) ligger i Australiens tørre områder. Her er der typisk tørt vejr det meste af året, og der forekommer lejlighedsvis tordenvejr, hovedsageligt om sommeren (december-februar).

Sprites

Der har også været en stigning i rapporter om sjældne og lidet undersøgte atmosfæriske fænomener, der kaldes sprites. Det er enorme, rødglødende formationer, der vises over tordenvejrsskyer og strækker sig til højder på 40-80 km.

Sjældne røde sprites — lidt undersøgte lysende formationer i de øvre lag af atmosfæren

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Atmospheric Chemistry and Physics kan hyppigheden af sprites stige med ca. 14 % for hver grad, den globale temperatur stiger.

Arktis

På trods af alle forsøg på at aflede offentlighedens opmærksomhed fra problemet med den sibiriske plume, er dens manifestationer blevet så tydelige, at det ikke længere er muligt at skjule dem. August i Arktis blev den varmeste måned nogensinde. De gennemsnitlige månedstemperaturer på øerne og kysterne ved Barentshavet, Karahavet og det Østsibiriske Hav samt i Grønland overskred normen med 2–6 °C og mere.

Men det er i det russiske Arktis, at situationen ser særlig alarmerende ud: her blev der i august 2025 registreret verdens højeste positive temperaturafvigelse for den pågældende måned.

August 2025: Den russiske Arktis oplever en hidtil uset opvarmning — virkningen af den sibiriske plume bliver stadig mere markant

Den sibiriske mantle plume er også en kraftig kilde til termisk energi, der især kommer til udtryk gennem direkte opvarmning af jordskorpen og termisk påvirkning af lagene tæt på overfladen.

I den nuværende 12.000-årige katastrofe-cyklus akkumuleres energi eksponentielt i Jordens atmosfære gennem flere mekanismer. Udløseren er ekstern kosmisk indflydelse på planetens kerne, der sætter gang i en kaskade af energiske processer i alle dens lag.

Tidligere bevægede termisk energi sig fra planetens indre til havet, derefter til atmosfæren og videre ud i rummet – en proces, der fungerede som et urværk. Nu er den forstyrret: energi, der burde være undsluppet ud i rummet, forbliver “fanget” i atmosfæren.

Atmosfæren er blevet en slags energikondensator på grund af sit enorme indhold af nanoplast. Vi vil i de kommende udgaver tale mere detaljeret om plastens ødelæggende egenskaber, som skader menneskers sundhed og vores planet som helhed, men vi opfordrer dig allerede nu til at udforske dette vigtige emne. 

Folk skal forstå årsagerne til det, der sker, og indse, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for menneskehedens overlevelse.

Det handler ikke om en fremtidig generation – vi selv kommer til at stå over for konsekvenserne.

For at bevare vores fremtid må vi handle i dag.